I 2012 foretog Grønland Statistik en omfattende revision af ledighedsstatistikken, hvor de anvendte opgørelsesmetoder er tilnærmet de standarder, som anbefales af det statistiske kontor i FN’s arbejdsorganisation ILO. En tilsvarende revision er blevet foretaget af beskæftigelsesstatistikken, og således foreligger der nu en sammenhængende arbejdsmarkedsstatistik med udgangspunkt i internationale standarder. Endvidere danner beskæftigelsesstatistikken og ledighedsstatistikken sammen grundlag for opgørelser over arbejdsstyrken, hvor der ligeledes er taget metodisk udgangspunkt i ILO’s anbefalinger på området.
Ledighedsstatistikken må ikke forveksles med opgørelserne over registrerede arbejdssøgende, som Grønlands Statistik udgiver månedlig ca. 14 dage efter afslutningen på en måned. Opgørelserne over registrerede arbejdssøgende kan dog bruges som indikator for den aktuelle udvikling af ledigheden, men opgørelserne er ikke i samme grad som ledighedsstatistikken valideret og tilpasset internationale standarder.
Tabel 3.1 Registrerede arbejdssøgende og ledige 2012-2014
|
|
2012 |
2013 |
2014 |
|
|
Antal personer i gennemsnit pr. måned |
||
|
Registrerede arbejdssøgende ................ |
3.660 |
3.669 |
3.761 |
|
- Ikke fastboende ........................... |
64 |
64 |
77 |
|
- I beskæftigelse samme måned ................ |
941 |
880 |
930 |
|
Ledige ................................... |
2.655 |
2.725 |
2.754 |
Den primære kilde til ledighedsstatistikken er – i lighed med opgørelserne over registrerede arbejdssøgende – de månedlige lokale registreringer af borgere, der har henvendt sig til et kommunalt arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende. Langt hovedparten henvendelserne er registreret i det fælleskommunale administrationssystem Winformatik. Hver måned modtager Grønlands Statistik fra hver kommune et Winformatik-udtræk med alle henvendelser, der er registreret elektronisk.
Henvendelser fra arbejdssøgende i enkelte bygder bliver imidlertid ikke løbende registreret i Wimformatik. Data fra disse lokaliteter indhenter Grønlands Statistik løbende ved direkte henvendelse til de pågældende bygdekontorer, og disse data indgår i både opgørelser over registrerede arbejdssøgende og i ledighedsstatistikken.
ILO’s retningslinjer foreskriver, at såfremt en person i referenceperioden er opgjort som beskæftiget, kan vedkommende ikke betragtes som ledig. Derfor er Grønlands Statistiks beskæftigelsesregister blevet anvendt til at frasortere arbejdssøgende, der i samme måned har været i beskæftigelse. Beskæftigelsesregistret bruges endvidere til opgørelsen af arbejdsstyrken, der er defineret som gruppen af personer, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Beskæftigelsesregistret, der blandt andet er dannet ud fra selvangivelsesoplysninger, er den kilde til ledighedsstatistikken, der typisk bliver senest tilgængelig. Dette er den primære årsag til den relativt sene udgivelse af ledighedsstatistikken.
Både arbejdsstyrke- og ledighedsstatistikken afgrænses til at dække den fastboende befolkning mellem 18 og 64 år, og dette gøres med udgangspunkt i Grønlands Statistiks befolkningsregister. Registret anvendes endvidere til at knytte demografiske oplysninger – såsom bopæl og køn – til såvel ledigheden som arbejdsstyrken.
Statistikkens uddannelsesoplysninger stammer fra Grønlands Statistiks register over højest fuldførte uddannelser (HFU), der er opgjort ultimo tællingsåret. Inddelingen i uddannelsesgrupper er foretaget med udgangspunkt i ISCED11-uddannelsesnomenklatur, der dog er omstruktureret – eller komprimeret – ned til fem uddannelsesniveauer med Folkeskole som det laveste niveau og Videregående uddannelse som det højeste. Der er endvidere foretaget en underopdeling af gruppen Erhvervsuddannelser ud på syv undervisningssektorer. Eksempler på konkrete uddannelser inden for de enkelte uddannelsesgrupper kan findes i en pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl under arbejdsmarked. For yderligere information omkring uddannelsesopgørelserne henvises til metodebeskrivelsen i seneste publikation af befolkningens uddannelsesprofil.
Det overordnede udgangspunkt for valg af opgørelsesmetoder er de retningslinjer og definitioner på området, som er beskrevet af ILO’s statistiske kontor. Metoderne er således tilnærmet de internationale standarder på området i det omfang, det er muligt med de tilgængelige data.
ILO-definitionen af ledighed bygger på tre kriterier, som alle skal være opfyldt samtidig. Ifølge definitionen er en person ledig i referenceperioden, såfremt:
1. Personen ikke er i beskæftigelse,
2. aktivt søger arbejde og
3. umiddelbart er klar til at begynde på arbejde.
Referenceperiodens længde er ikke klart defineret, men der anbefales en relativ kort – eksempelvis en dag eller en uge. ILO anbefaler endvidere, at der defineres en minimumsalder for arbejdsstyrken – som ledigheden er en delmængde af – ud fra de særlige forhold, der er gældende i det pågældende land. Derimod anbefales der ikke en øvre aldersgrænse.
Datagrundlaget i den grønlandske ledighedsstatistik er registreringer af borgere, der har henvendt sig til et arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende. Som det fremgår af ovenstående, er dét at være arbejdssøgende (2. kriterium) dog ikke tilstrækkeligt i sig selv til at kunne betragtes som ledig efter ILO-definitionen. Endvidere er den korteste referenceperiode, de anvendte data giver mulighed for, på én måned, hvilket er betydeligt længere end ILO’s anbefalinger. Med de tilgængelige data og ønsket som i videst mulig omfang at opfylde ILO’s anbefalinger har Grønlands Statistik valgt følgende kriterier for at blive betragtet som ledig i en måned:
1. Man er registreret som arbejdssøgende ved et arbejdsmarkedskontor og
2. ikke er registret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret i samme måned.
Som en del af datavalideringen og for at sikre en homogen analysepopulation, hvor demografiske og geografiske profiler er kendte, afgrænses ledigheds- og arbejdsstyrkestatistikken til den fastboende befolkning. Denne er defineret som alle personer, der havde bopæl i landet både primo og ultimo opgørelsesåret.
Endvidere afgrænses de to statistikker til personer i alderen 18-64 år. Dette grundet at arbejdssøgende under 18 år og over 64 år kun i sjældne tilfælde lader sig registrere ved det lokale arbejdsmarkedskontor. Et forhold der givetvis skyldes, at personer i disse aldersgrupper ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser, der er betinget af, at man lader sig registrere som arbejdssøgende. Statistikkens primære kilde dækker således ikke i tilstrækkelig grad ledige udenfor alderen 18-64 år, hvorfor opgørelser for disse aldersgrupper er behæftet med stor usikkerhed og derfor udelades.
ILO definerer arbejdsstyrken til at være den del af befolkningen, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Grønlands Statistik definerer arbejdsstyrken i en givet måned som den del af den fastboende befolkning, der enten er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret eller registreret som ledig i ledighedsregistret. I lighed med ledighedsstatistikken afgrænses arbejdsstyrken til alene at dække over den fastboende befolkning i alderen 18-64 år.
Både ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret indeholder foruden de relevante arbejdsmarkedsoplysninger også demografiske oplysninger for de enkelte personer. Det drejer sig eksempelvis om alder, køn og bosted, hvor oplysningerne stammer fra Grønlands Statistiks befolkningsregister opgjort ultimo opgørelsesåret. Både ledighed og arbejdsstyrke er således registret på den lokalitet, hvor personen boede i slutningen af opgørelsesåret, hvilket ikke nødvendigvis er samme lokalitet, hvor vedkommende er blevet registreret som arbejdssøgende eller har været i beskæftigelse.
Opgørelserne i ledighedsstatistikken rummer en række mulige fejlkilder, der ligger i afvigelserne fra ILO-definitionen eller hidrører de anvendte data. De væsentligste fejlkilder præsenteres i det følgende.
Der er personer, der registreres som arbejdssøgende, selvom de ikke aktivt søger arbejde, og som følgelig ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det drejer sig blandt andet om personer, der deltager i kursusforløb for at blive opkvalificeret. Det er endvidere kendt, at personer, der ikke vurderes klar til at påtage sig arbejde, også bliver registreret. Dette forhold skønnes at være den i ledighedsstatistikken væsentligste afvigelse fra ILO’s ledighedsdefinition.
Der findes givetvis personer, der er ledige ud fra ILO-definitionen, der af den ene eller anden grund ikke lader sig registrere på arbejdsmarkedskontoret. Det drejer sig formentlig primært om personer, der ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser, der er betinget af, at man lader sig registrere som arbejdssøgende.
Der synes ikke at være en ensartet praksis på arbejdsmarkedskontorerne for, hvornår en person registreres. Forskelle i ledighedstallene mellem de enkelte lokaliteter kan således være udtryk for forskelle i registreringspraksis mellem de enkelte arbejdsmarkedskontorer.
Registreringspraksis på det enkelte arbejdsmarkedskontor kan desuden være ændret over tid. Dette kan eksempelvis skyldes en kommunal standardisering af registreringspraksis eller medarbejderudskiftning på arbejdsmarkedskontorerne.
Registreringerne af arbejdssøgende er manuelt indtastet, så data kan bearbejdes elektronisk. Dette er en mulig fejlkilde, der dog skønnes at være minimal.
Fejlkilder i de anvendte registre – beskæftigelsesregistret, befolkningsregistret og uddannelsesregistret – føres med over i såvel ledighedsregistret som arbejdsstyrkeregistret, ligesom fejlkilder i ledighedsregistret også føres med over i arbejdsstyrkeregistret.
ILO anbefaler, at opgørelsesperioden er kort – eksempelvis én dag eller én uge. En opgørelsesperiode på én måned må derfor betragtes som relativ lang i forhold til ILO-anbefalingerne. Dette sammen med ledighedskriteriet om, at en ledig ikke må have været i beskæftigelse i referenceperioden, betyder, at ledigheden formentlig undervurderes en anelse i forhold til international opgørelsespraksis.